Sundhed

Ny terapi til danskerne: Danmarks første floatcenter åbnet i Aarhus

Selvom det har rødder helt tilbage til 1950’erne, er det nok de færreste danskerne, hvor ordet ”floating” vækker de helt store genkendelser. Men med den nye virksomhed floatstudio, kan det i fremtiden blive en stor og kendt ting blandt danskerne. Floating terapi eller på dansk, flydeterapi, er, hvor man befinder sig i det, som eksperterne kalder sensorisk deprivationstank med kropstempereret saltvand. Det vil altså sige, at man konkret befinder sig i en lille ”boks”, som skaber en helt unik oplevelse. Det siges, at effekterne af sådan en form for terapi er mange. Det hjælper blandt andet på:

  • Søvnforbedring
  • Smertelindring
  • Stressbehandling
  • Vaneændring
  • Restitution
  • Helbredsforbedring
  • Generelt velvære

Et unikt miljø – langt fra jorden

Floating terapi kan med stor fordel benyttes af mennesker med psykiske lidelser eller skavanker. Men det er lige så godt til dem, som ønsker en højere livskvalitet og selvindsigt. Uanset med hvilket formål, man ønsker at benytte sig af terapien, er det et helt unikt miljø – som er ulig alt andet på jorden – som man bevæger sig ind i, når man går ind i en floating terapi-session.

Når man er inde i tanken, er man 90 % begrænset af ens normale sanseinput og stort set fri for tyngdekraften. Alt dette giver ens sind en unik og enestående mulighed for virkelig at slå hjerne fra og få genskabt balancen i kroppen og sindet, som man naturligt har. Men med et dynamisk moderne samfund, hvor alt tit går super hurtigt, kan ens krop og sind have svært ved at følge med. Og det er lige præcis der, hvor floating terapi kan være en stor hjælp og supplement til andre klassiske terapi-metoder. Det er selvfølgelig ikke magi, hvor alle ens bekymringer forsvinder med det samme, når man går ind i tanken. Men det er et redskab, der kan hjælpe dig på vej mod et frit og rent sind.