Behandling af åreknuder

Få fjernet dine åreknuder

Få fjernet dine åreknuder

Mange mennesker døjer med åreknuder, der er synlige som små buler på huden. Knuderne ligger lige under huden og er typisk 3-4 mm i diameter, og selv om de oftest er harmløse, så føler mange, at de er til stor kosmetisk gene. Heldigvis kan de fjernes, nemlig ved hjælp af en åreknudeoperation.

Hvad er åreknuder?

Åreknuder, eller varicer som de også kaldes, er synlige, snoede og udvidede vener, der primært kommer på benene. 15-30 procent af den voksne befolkning rammes af lidelsen – kvinder hyppigere end mænd. 

Åreknuderne opstår, når klapperne i i venerne ikke fungerer; det får trykket til at stige i venerne, der derefter udvides og omdannes til åreknuder. Åreknuderne er hovedsagligt arveligt betinget, og man kender ikke den specifikke årsag til, at klapperne går til grunde.

Behandling med åreknudeoperation

Det er muligt at behandle åreknuderne med en operation, og den operation er de eksperter i hos Åreknudeklinikken, der holder til i henholdsvis København, Næstved, Odense og Aarhus.

Operatioen foregår ved såkaldt stripping, der er den bedst dokumenterede behandling af åreknuder. Det sker som regel ambulant og med lokalbedøvelse, da denne form for bedøvelse er den mest skånsomme – både for din krop og for selve operationen, hvor det blandt andet bløder mindre, når den bliver udført med lokalbedøvelse.

Er du nervøs for bedøvelsen, har Åreknudeklinikken udviklet en særlig teknik, der gør, at bedøvelsen kan lægges meget præcist ved hjælp af ultralyd og dermed bliver operationen fuldstændig smertefri.

Sådan foregår en operation

Under operationen fjernes samtlige vener med defekte klapper og dermed altså alle synlige åreknuder. Det tager ca. 45 minutter, og sker ved at lave et 4 cm langt snit i lysken; et snit der ikke efterlader ar. Hvis venen på bagsiden af benet skal fjernes, så vil der desuden blive lagt et mindre snit i knæhasen, der heller ikke giver ar.

Det er også muligt at behandle åreknuder ved hjælp af Vnus Closure, laser eller skum, og du er altid velkommen til at kontakte Åreknudeklinikken for at høre mere om dine muligheder.