Grønne tage

Grønne tage giver plads til naturen i byerne

Vi kender alle følelsen af velvære efter en lang gåtur i skoven. Naturen har en helt særlig effekt på mennesket, og det er en effekt, man ofte kan glemme som bymenneske. Moderne storbyer har kun sparsomt gjort grønne områder til en prioritet, og mange savner mere grønt i omgivelserne. Grønne tage er en praktisk og dekorativ  del af løsningen, når naturen skal inviteres indenfor i byerne.

Hvem er Buus Anlægsgartner?

Buus Anlægsgartner har gennem 25 arbejdet for mere grønt i omgivelserne. De har bygget et fast kundekartotek op, som nyder godt af deres effektive ekspertise med sans for både miljø og æstetik. For dem er missionen at udvikle løsninger, som kan bringe naturen tættere på menneskerne i byerne. De tilbyder service inden for entreprise, have og uderum, gartneri og ejendomsservice, kloakservice – og grønne tage.

Hos Buus Anlægsgartner holder de sig opdateret med nyhederne fra internationale kongresser og messer, så de altid kan tilbyde sine kunder det nyeste og mest effektive inden for markedet. Det er din garanti for optimale grønne løsninger, der følger tidsånden.

Hvad er grønne tage?

Grønne tage er et af de områder, hvor Buus Anlægsgartner har været med lige fra starten inden for landets grænser. Mange steder i udlandet har man fået øjnene op for værdien af grøn bevoksning på tagene af huse, bygninger og fabrikker, og langsomt er trenden ved at slå rødder indenlands. 

Grønne tage går i sin enkelthed ud på at etablere grønne områder på byens tage. Det gælder både etablering af det rette underlag, udvælgelse af den rette beplantning, etablering af de grønne områder og vedligeholdelse efterfølgende. I dag har Buus Anlægsgartner etableret mere end 60.000 m2 grønne tage i hele landet – så du er i trygge hænder hos dem.

Grønne tage – hvor og hvorfor?

Der er mange fordele ved grønne tage. For det første kan et fladt, grønt tag optage op til 80% af det nedfaldne regnvand, og aflaster dermed kloaksystemerne. For det andet har de en naturlig temperaturregulerende effekt, som virker isolerende om vinteren og modvirker ‘urban heat island’ om sommeren. Beplantningen renser luften for CO2 og giver friskere luft.

Endelig bidrager grønne tage til et smukt gadebillede – og derfor større velvære blandt beboerne.