Lamper

Dansk designede lamper i verdensklasse

Dansk design er verdenskendt når det kommer til boligindretningen. Særligt møbler og lamper er i høj kurs, når de er knyttet til navnet på en af eliten af danske designere.

Jo Hammerborg er en af de navne. Hans fulde navn er Johannes Hammerborg, og han var en dansk designer, der designede lamper, heriblandt hos lampeproducenten Fog & Mørup, hvor han blev ansat som chefdesigner i 1957 og arbejdede frem til 1980. I den tid designede han lamper såsom Orient pendlerne og Trombone-serien, der har været med til at placere Jo Hammerborg på verdenskortet.

En stor del af den danske lysdesigners motivation for hans arbejde bundede i hans store ønske om at gøre designerlamper let tilgængelige for enhver, hvorved den almindelige borger havde mulighed for at opnå en moderne og stilfuld indretning i deres eget hjem.

Langt de fleste af Jo Hammerborgs lamper tager udgangspunkt i cylinderformen, hvor lamperne ofte har cylindriske lampeskærme. Det er blandt andet tilfældet for Trombone lampen, der er en af de design, der fik en plads i Jo Hammerborgs eget hjem.

Hvad der var helt særligt kendetegnende for Hammerborgs designfilosofi var netop forståelsen for form og hans arbejde med geometriske former. Kombineret med hans forståelse for det lystekniske og fokus på funktionalitet opnåede han flere internationale priser for hans mange lampedesign.

Mange af hans lamper har i mange år efterfølgende ikke været mulige for den almindelige dansker at få fat på uden hjælp fra antikvariater og auktionshuse, men efter mange års ventetid er udvalgte serier, såsom netop Orient- og Trombonelamperne igen tilbage på hylderne, og kan dermed fås i splinternye udgaver.

En stor del af Jo Hammerborgs lamper produceres og forhandles af Fritz Hansen, der er en af de mest fremtrædende møbel- og lampeforhandlere herhjemme i Danmark.