Westfield fortelt

Køb Westfield fortelt hos campingudstyr.dk

Køb Westfield fortelt hos campingudstyr.dk

Hvis du er typen, som elsker at tage hele familien med på camping ferie hvert eneste år, kender du også fornemmelsen af, at pladsen godt kan blive lidt trang i campingvognen. Selvom campinglivet er hyggeligt, givende og yderst fleksibelt, løber man nu engang den risiko, at de nordeuropæiske vejrguder ikke er på samme side som én selv – og så kan en camping tur for fire personer godt blive en pinsom affære, uanset hvor vild man er med det skønne campingliv.

En måde at afværge den totale ferie-katastrofe på er at sørge for, at udstyret – og især forteltet – er i orden. Med et godt fortelt i høj kvalitet kan man føje adskillige kvadratmeter til det sparsomme areal, der udgøres af indersiden af en campingvogn, og dermed vinde ekstra tiltrængt plads.

Mange bruger forteltet som ekstra soveplads, og her er det især vigtigt, at forteltet er veludluftet, så man undgår, at der samler sig kondensvand i toppen – noget, der på længere sigt kan give fugtskader i teltet, og under alle omstændigheder er virkelig irriterende, hvis man ønsker at sove i sit fortelt. Samtidig skal forteltet være 100% vandtæt, så der ikke trænger regnvand ind, hverken i toppen eller i bunden af teltet. Det er også vigtigt, at forteltet generelt er vejrbestandigt, og kan tåle et vist vandsøjletryk samt de vindstyrker, som er normale i danske og andre nordeuropæiske lande.

Med et fortelt fra Westfield er du godt hjulpet, når hele familien skal på campingtur. Westfield fortelte tilhører den kategori af fortelte, som benævnes ”lufttelte”. Denne betegnelse dækker over det princip, at teltet slås op uden brug af teltstænger, pløkker og barduner, men ved hjælp af en luftpupme, som pumper luft ind i ”skelettet” på teltet, som udgøres af smalle rør. Så snart rørene er fyldt op med luft, er teltet slået op. Camping har aldrig været nemmere, end med et Westfield fortelt!