Sundhed

Invester i tryghed – invester i førstehjælpsudstyr

image

De fleste af os kommer ud for uheld og får småskrammer med på vejen i løbet af vores arbejdsliv, ligegyldig om vi arbejder på kontor, fabrik eller med mennesker og dyr. Derfor er vi også alle sammen stødt på førstehjælpskassen, som på trods af dens lille størrelse kan være en stor hjælp i uheldige situationer. Førstehjælpsudstyr er derfor et must på enhver arbejdsplads.

Selvom førstehjælpskassen ikke kan indeholde alt, er den ofte nok til de fleste småskrammer og -skader. Hvis der er tale om noget, der kræver lægehjælp, kan godt førstehjælpsgrej tit være første skridt på vejen til at sikre korrekt og effektiv behandling. Den kan bestemt gøre arbejdet nemmere for læger eller sygeplejersker senere.

Man kan få mange forskellige udgaver af førstehjælpsudstyr. Der findes standardkasser, som indeholder plaster, saks, bandage og køleposer. Der findes også udvidede kasser til for eksempel bilen eller sportshallen, med halskraver, kompresforbindinger og alutæpper. Indholdet af taskerne varierer alt afhængig af den tiltænkte brug.

 

image-1

Den bedste førstehjælp er den som er hurtig, men velovervejet

Det kan være svært at vide hvad man skal hjælpe med, hvis man står som tilskuer til et uheld og der allerede er nogen der er ved at ringe efter hjælp. Du kan dog gøre dig behjælpelig ved at begynde at lede efter førstehjælpskasser i området. Det kan også være, du selv har en med – og så gør det altså ikke noget, hvis der er flere førstehjælpskasser i brug. Det vigtigste er at hjælpen når frem til de tilskadekomne.

Står du i et større uheld, for eksempel et trafikuheld, kan det dog hænde at det bedste er at lade de nærmeste stå for førstehjælpen. Hvis for mange mennesker prøver at hjælpe på en gang, kan der ofte opstå forvirring. Førstehjælpskasser er først og fremmest tiltænkt mindre skader.