Lenovo server- og storageløsninger

Hvad er forskellen på server og storage?

For de fleste mennesker er der nok ikke den store forskel i begreberne. Men der er alligevel en helt grundlæggende forskel. Det er især vigtigt at vide hvis du selv overvejer at oprette en server i virksomheden.

Måske har du kun brug for storage og ikke en decideret server. Der findes også mange online tjenester hvor du kan få dækket virksomhedens behov i stedet for en server.

Storage er et lager

Storage betyder lagring. Det betyder at du lagre dine data på en enhed som for eksempel en harddisk. En harddisk har ikke noget med selve computeren at gøre selvom de fleste har en indbygget.

Du kan få harddiske i forskellige størrelser og hvis din virksomhed gemmer mange data, så har du brug for meget plads til lagring. Det kan for eksempel være hvis din virksomhed arbejder med grafik eller video.

Server er processer

En server lagrer ikke. Men den kan hjælpe brugeren til at gemme på lagerenheden. Derfor ses server og storage ofte i et samlet produkt. En server til virksomhed kan for eksempel omfatte plads til storage som hos Lenovo ThinkAgile.

En server er en enhed eller et stykke software der leverer tjenester til andre enheder på et netværk. Det kan for eksempel være et program som alle i virksomheden bruger. I stedet for at installerer det hos alle, så ligger det på serveren.

Driftsikkerhed

En lagerenhed går ikke ned. Den kan kun løbe tør for plads og så stopper den med at gemme data. Men den bryder ikke sammen. Til gengæld kan den blive slidt, så det er en god idé med backups.

Servere kan derimod godt gå ned. Sker det, kan du ikke få adgang til lageret og virksomhedens applikationer virker ikke. Derfor er det afgørende at opdatere og vedligeholde serveren.