Solarcamp.dk

Brug solceller i haven og pas på miljøet

Brug solceller i haven og pas på miljøet

Flere og flere danskere vælger at dekorere haven med flotte lyskæder, springvand, etc., og smukt ser det ud. Men det er ikke godt for miljøet, hvis det hele kører på strøm. Derimod kan du vælge at investere i produkter, der virker ved hjælp af solceller. Det er et lille slag for miljøet og et stort slag for din samvittighed.

Virker solcellerne?

Der bliver til stadighed hvisket i hjørnerne i forbindelse med solceller, da de har fået ry for ikke at virke optimalt. Vi har spurgt solarcamp.dk, som udelukkende handler med solcelleprodukter, og de har givet os et indblik i funktionaliteten:

“Hvis du køber en god kvalitet, så fungerer solcellelamper og -springvand rigtig fint på solceller. Men det kræver selvfølgelig, at opladeren får den rette mængde sol – ellers kan det være lige meget.”

Og hvor meget sol er det så, tænker du måske? En solcellelampe skal minimum have 5 timers direkte sollys per dag. Køber du et skråt solcellepanel, kan du som regel nøjes med 3-4 timer, og det gør dem blandt andet rigtig gode til vinterbrug. Eller til placeringer der ikke er mod syd.

Fordelene er mange

Er du stadig ikke helt overbevist om, at solcellebelysning eller -springvand er det rette for dig, så har solarcamp forsynet os med 5 fordele, der måske kan overbevise dig:

1) Solcellelamper er lette at sætte op, da der ikke er ledninger, som skal føres til en stikkontakt. En kontakt der muligvis sidder på den anden side af huset.

2) Det er billigere at investere i solcellelamper, da der ikke skal graves ledninger ned, betales for en elektriker samt betales for den højere elregning.

3) Det tager kun få minutter at installere både lamper og springvand med solceller.

4) Bliver du træt af den placering, du har valgt, så er det let at flytte solcellelamper og -springvand. De er nemlig ikke afhængige af eventuelle ledninger i jorden.

5) Det er miljøvenligt.